Babyplanner

Barnevogn

En af de helt store valg i udstyrsjunglen man har som kommende forældre er valget af barnevogn/kombivogn/klapvogn. Hos os er det ingen undtagelse! Inden min graviditet var jeg helt sikker på at jeg skulle have en Emmaljunga Big Star Supreme – der var faktisk ingen tvivl i mit hoved, heller ikke da min veninde begyndte at snakke om Odder. For dem der ikke kender Emmaljungas model, så se mere her 

Men jeg blev klogere………

Efter et par besøg i Babysam blev jeg faktisk helt overbevist om at vi skulle have en Odder Zip. Den var praktisk, stor og kører som en drøm. Desuden har den fuldt understøttet barnevognskasse og en bedre låsemekanisme – synes jeg. Derfor røg valget fra Emmaljunga over på Odder.

Vi valgte dog at udskyde beslutningen og købet nogle måneder endnu, for at tænke os om. Dette betød at M havde tid til at snakke med alle sine kloge kollegaer om deres valg af barnevogn – og det viste sig at indtil flere af dem havde valgt, ville vælge eller var kede af de ikke havde valgt en Kombivogn. Altså en vogn som de første ca. 6 måneder (alt efter model) er barnevogn og efterfølgende kan laves om til en klapvogn.

Jeg indrømmer ærligt, at allerede fra første forslag fra M om en kombivogn sagde jeg NEJ. Men retfærdigvis overvejede jeg selvfølgelig muligheden, fordi der er både fordele og ulemper ved en kombivogn

Fordele

  • Den er lille og handy
  • Du får 2 for éns pris – barnevogn og klapvogn
  • Den er super hvis du bor i lejlighed pga. vægt og størrelse
  • Praktisk hvis barnet ikke skal sove ude
  • Det er let at komme rundt med offentlig transport, i supermarked og generelt i byen

Ulemper

  • Barnet kan kun bruge barnevognsdelen i ca. 6 mdr.
  • De kan derfor ikke sove udenfor i den efter ca. 6 mdr.
  • Det kræver en voksipose el. lign. når man går over til klapvognsdelen og det begynder at blive koldt
  • Den føles ikke så robust som en barnevogn, og egner sig næppe til de store gåture i Dyrehaven

Som sagt er der for og imod, men jeg var ikke i tvivl, vores barn skal have en barnevogn (mor vil have en barnevogn at kører med 🙂 ).

Efter endnu flere ture i Babysam og snakken omkring det herhjemme, er valget faldet på en Odder Zip med X-dream stel (aluminium letvægt). Den er nu bestilt sammen med alt udstyr vi kan tænkes at få brug for, og jeg kan mærke at det er den helt rigtige beslutning og jeg glæder så meget til at få den. 

Udover modellen, skulle vi også lige vælge en farve. Dette var faktisk lige så svært som at vælge model. Men vi endte med at vælge en klassisk farve, nemlig blå! I kan se vidunderet herunder – det er ikke vores men en udstillingsmodel. Der er nemlig 10-12 ugers leveringstid på sådan et lille monstrum 🙂

Odder Zip Blå/silver med X-dream stel

Odder Zip Blå/silver med X-dream stel

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babyplanner