Rudolph Care

Jeg er blevet forelsket i et nyt mærke – Rudolph Care. Det er økologisk, bæredygtigt, svanemærket og uden kemi. What’s not to like? 🙂

Er helt vild med deres ansigtscreme – Anti-stress, fordi den bare er så fantastisk til min gravide (hormon-) ansigtshud. Derudover dufter den også bare vildt skønt, og konsitensen er vidunderlig.

Derudover så laver de en virkelig god roll-on deodorant. Den er bare så mild og virkelig rar at bruge, og den er meget virksom. Jeg har i hvertfald ikke prøvet at lugte grimt efter jeg startede med at bruge den.

Jeg drømmer lidt om, at jeg skal have deres body oil og body scrub som det næste. Men nu skal vi lige have købt de sidste ting til baby, og have gjort alt det klart.

DAC&Cafe

I søndags var M og jeg med vores gode vennepar ude og spise brunch på Dansk Arkitektur Centers cafe. De havde sørget for at bestille bord, så vi skulle bare møde op – rigtigt dejligt 🙂

De var lidt langsomme om at få åbnet dørene – vi havde bord fra kl. 10-11.50, og da vi kom op i cafeen havde de desværre glemt at reserverer et bord til os. Det var ikke særligt professionelt, men de fik fremskaffet et bord, som dog var en smule lille da det stod op til en bjælke.

Fred være med det, det var et godt sted. Betjeningen var super god og det var faktisk et super hyggeligt sted. Det er ret småt og man kan, hvis man er heldig, sidde ved et bord med udsigt over vandet og hele Københavns havn – dette skal man dog ønske når man bestiller. Fordi det er småt, er det også meget intimt og der er ikke særlig meget larm.

Maden – det nok vigtigste element 😉 – var også super lækkert. Det er et mindre udvalg, men til gengæld var det super lækker kvalitet og der blev fyldt op konstant. Jeg var især stor fan af deres laks med urtecreme – mums!

Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at spise brunch på DAC&cafe igen. Stemningen og maden var bare helt i top, og næste gang vil jeg prøve at få et bord med udsigt over havnen.

IMG_3932[1]         IMG_3933[1]

I kan læse mere om DAC&cafe og deres brunch her

Rådne fisk

Endelig har jeg fundet mine yndlings bolsjer fra BonBon, nemlig Rådne fisk! Jeg vidste godt man kunne få dem i en pose alene, men havde ikke set dem nogle steder. Men den anden dag kom min svigerinde forbi med en pose til mig – så nu er jeg lykkelig!foto 4

Fødselsforberedelse

Som nogle måske husker var jeg til foredrag med Anja Bay, som er kvinden bag konceptet Smertefri fødsel. Jeg synes desværre at hendes kurser er lidt dyre, og de ligger desuden rigtigt dårligt i forhold til mit arbejde, dem der var tilbage. Jeg har derfor valgt at låne hendes bog fra min veninde som netop har født.

Hvis jeg synes bogen er helt super fantastisk, overvejer jeg meget at købe hjemmestudiet som supplering. Jeg går derfor straks igang med at læse bogen!

Jeg har generelt været meget i tvivl omkring fødselsforberedelse. Både om jeg skulle tage til noget andet end det de tilbyder på Riget – forelæsning og så et kursusforløb på tre gange to timer med sin partner hos jordmoderen på Frederiksberg.

Men nu må vi se, hvad jeg finder ud af. Lige nu og her vil jeg begrave næsen i bogen og se hvad det giver mig!

IMG_3921

Pusletaske

Jeg har været og er egentlig stadig, lidt i tvivl om hvad jeg skal have af pusletaske. Vi har købt en pusletaske som passer til vores barnevogn, fordi den ville min kæreste gerne bruge. Men jeg er lidt i tvivl om jeg også skal bruge den eller om jeg skal købe en anden og mere feminin pusletaske.

Mine overvejelser går meget på at købe denne super lækre Decadent taske og så bruge sammen med nogle små makeup tasker til at holde ting adskilt. Fordelen ved denne taske er at den er meget rummelig og jeg desuden kan bruge den efterfølgende. Desværre er den også lidt dyr, hvilket nok betyder at jeg afholder mig fra at købe den.

En ting er dog sikkert, baby skal have sin egen rejsetaske, og det skal være en sort el. blå Day Gwyneth fra Day Birger et Mikkelsen. FashionBABY 😉