OH JESUS – jeg forstår ikke hvor tiden den er blevet af! Jeg synes lige at vi er landet i Københavns Lufthavn efter en fantastisk sommerferie i Asien, men nu skriver vi d. 12. december – og det er jul lige om lidt.

Midt i kaosset om at være en god studerende, medarbejder og kæreste, har jeg totalt glemt tiden, der nu bare er sluppet løs og ikke kan stoppes.

 

Jeg er midt i min eksamenslæsning, og har to eksamnier i næste uge. Der er ikke nogle af dem som jeg egentlig føler mig klar til, men håber at jeg kan føle mig klar bare til den ene af dem, og så må jeg blanke den anden. En gang skal vel være den første for at blanke en eksamen, og dette er nok min sidste mulighed, eftersom det er min næst sidste eksamen på studiet. Der er kun tre eksamnier tilbage, to skriftlige i næste uge og en mundtlig i starten af januar. 

 

Men fordi tiden bare er smuttet forbi, har jeg desværre heller ikke fået blogget – ikke fordi der er sket en milliard ting, men noget er der dog sket. Jeg vil lave nogle indlæg om det der er sket, så snart eksamnierne er overstået, og måske også lidt før 🙂

 

Nu skal jeg tilbage til min læsning i selskabsskatteret og tanker om udbyttebeskatning, tynd kapitalisering, CFC og skattepligtigindkomst! 

 

Når jo, jeg skal også have købt nogle julegaver! Ah krise – det må blive efter d. 19 🙂