Brunch

Jeg elsker brunch

Så let kan det simpelthen siges. Der er ikke noget så godt, som at starte dagen med en omgang brunch. Brunchen har alt hvad jeg elsker: æg, bacon, pølser, juice, brød, frugt, yoghurt og ofte kage 🙂 Man behøver ikke vælge og gå på kompromis – i hvert fald ikke normalt.

Jeg har prøvet mange forskellige brunch steder i København og på Frederiksberg. Der er dog nogle steder der er klart bedre end andre.

Cafe Norden

Et af de steder jeg godt kan lide at komme er Cafe Norden. Deres brunchtallerken har en tilpas dejlig størrelse og kvaliteten er god. Eneste minus er dog at man skal vælge mellem æg & bacon, yoghurt eller pandekager – det man ikke vælger kan dog tilkøbes. Der følger en juice eller smoothie med, imens kaffe/the mv. skal tilkøbes ved siden af.

Brunch Cafe Norden

Restaurant SULT

Et andet sted hvor jeg elsker at spise brunch er Restaurant SULT. Deres brunch er buffet og en overdådig en af slagsen med mange forskellige lækre retter. Alt er i rigtig god kvalitet og friskt tilberedt. Der er så meget at vælge imellem, at jeg ofte går derfra overmæt, fordi jeg skal lige smage det hele 🙂

Udover maden følger der også ad libitum juice, smoothie og kaffe – inklusiv cafe latte mv. med i prisen. Det er også en af grundene til at jeg elsker det sted – man får alt med i prisen!

Du kan læse mere om brunch på Restaurant SULT HER

Cafe Overfor

Et andet sted hvor jeg tit slår vejen forbi til brunch er på Cafe Overfor lige ved Forum – og 2 min. fra hvor jeg bor. Stedet er super hyggeligt – også til andet end brunch. Deres brunch i weekenden – som er den eneste jeg har prøvet – er også buffet. Der er et blandet udvalg af både klassiske brunchretter og mere utraditionelle retter. Der er alt fra røræg, bacon, pølser, kage, forskellige slags brød til hjemmelavet marmelade, salater, yoghurt mv. Det er gennemgående ret lækker mad, dog har de en svag tendens til at brænde deres røræg på, så man skal noglegange lige grave lidt efter det som ikke er brændt lidt på.

Med i prisen, som er 149 kr., får man ud over maden også smoothie, juice, isvand, the og sort kaffe (evt. med mælk)

Ofte hvis M og jeg ikke gider lave morgenmad i weekenden og har lyst til lidt kærestehygge, smutter vi over til Overfor. Vi har også holdt M’s 25 års fødselsdag der – også til brunch, hvilket var en stor succes.

I kan læse mere om Overfor HER

Jeg vil prøve at lave en bedre guide på et tidspunkt, til gode brunch steder i København og på Frederiksberg 🙂

Stokke Sleepi

Vi har været meget i tvivl om hvilken (tremme)seng vi skulle købe til vores kommende søn.  I starten var vi meget enige om at vi ville købe en ganske traditionel tremmeseng, sikkert fra IKEA da de ikke er specielt dyre.

I forbindelse med en af vores mange ture i BabySam, kom vi forbi Stokke Sleepi sengen. Det er en seng “som vokser med barnet” – som Stokke selv beskriver det. Dette skyldes at Stokke Sleepi sengen kommer i en Mini version, hvor man kan lade barnet sove fra det er 0 – 6 måneder – fordi den er lille så burde den være mere tryg for barnet at sove i når de er så små, lidt som en lille rede 🙂 Det som også er virkelig smart ved Stokke Sleepi Mini er at den er på hjul, så du kan køre sengen rundt i huset og faktisk vugge/køre sengen frem og tilbage om natten, og forhåbentlig berolige barnet uden at tage det op – ligesom en rigtig vugge der kan svinge/gynge/vugge.

Når barnet så er omkring 6 måneder, kan sengen udbygges til en normal størrelse tremmeseng. Og når barnet er stort nok kan man tage den ene side af, så barnet selv kan komme ind og ud af sengen..

Vi har valgt at købe sengen brugt, idet den er ret dyr fra ny. Vi fandt derfor en flot brugt, som måske/måske ikke skal males – vi overvejer. Den er generelt ret så flot, men har nogle afslipninger på kanterne. Den er hvid og derfor kan det ikke undgåes at når den bruges vil lidt/noget af malingen blive slidt af.

Selvom madrasserne er pæne, vælger vi at købe nogle nye, idet man ikke anbefaler at lade madrasser gå i arv.

stokke

Se mere om Stokke Sleepi her

Anja Bay metoden – “Smertefri Fødsel”

I mandags var jeg til et foredrag med Anja Bay, som er hende der har opfundet den fødselsforberedelse/metode der hedder “Smertefri Fødsel”. Foredraget var en gratis intro til hendes metoder, oplevelser og forskellige kurser.

Det var utroligt lærerigt at være til foredraget, og gav en rigtig god indføring i hvad konceptet “Smertefri Fødsel” går ud på. Udover Anja Bay, fortalte også en af de andre undervisere, Kajser, om hendes oplevelse med “Smertefri Fødsel” og hvorfor hun har valgt at blive underviser.

Foredraget tog 1 1/2 time, og der blev serveret the, kaffe, vand, kage og frugt undervejs. Jeg er ikke helt sikker på om jeg vil tage et kursus eller nøjes med at læse bogen. Kurserne er ret dyre – ca. 2.300 kr., for 4 moduler, og 1 efterfødselsmodul. Der er dog et hjemmestudie som kun koster ca. 1.000 kr. Så efter jeg har læst bogen, kan det være jeg overvejer at købe det hvis jeg føler der er behov!

Graviditetsgener

Det er vildt at tænke på at jeg er over halvvejs i min graviditet. Jeg er d.d. 24+3, hvilket betyder 24 fulde uger og 3 dage. Undervejs i graviditeten har jeg allerede nu været plaget af forskellige graviditetsgener. Det skal siges at indlægget ikke er lavet for at nogle skal have ondt af mig, men fordi jeg gerne vil give den hele sandhed om at være gravid – alt er i mit tilfælde ikke bare lyserødt eller lyseblåt – alt efter hvad man er til 😉

Jeg er ikke gået fri for den klassiske kvalme, som rammer rigtigt mange gravide. Det startede allerede i ugen op til hvor jeg fandt ud af jeg var gravid, men her slog jeg det bare hen med at jeg nok var stresset/sulten/træt, men jeg blev klogere 🙂

Den første uge efter jeg fandt ud af jeg var gravid begyndte kvalmen at sætte hårdt ind, hele døgnet – dag og nat, og i en del uger efter jeg måtte flere gange sige fra til arrangementer og enkelte gange endda melde mig syg fra arbejde fordi kvalmen gjorde at jeg kastede op og intet kunne holde i mig. Nogle dage overtog kvalmen simpelthen min krop – følte jeg – fordi var ude af stand til at lave noget, andet end at tænke på at holde lidt mad og vand i mig, og selv det holdte desværre ofte hårdt.

Jeg prøvede med alle gængse råd – kiks, tørtbrød, saftevand, frugt mv. Alt hvad der overhovedet kunne tænkes at hjælpe af mad og drikke prøvede jeg, men kun sjældent hjalp det. Heldigvis var kvalmen ikke lige slem hver dag, og mange dage kunne jeg netop spise kvalmen væk til at jeg kunne fokusere på skole, arbejde mv.

Af alt det mad jeg prøvede fandt jeg tre ting som kunne hjælpe mig: 1) Jordbær 2) Mou’s frosne tomatsuppe med pasta og 3) Arla Cultura Balance Natural med havreknas og tranebær. Det var de tre ting, og intet andet – eller andre former for ex. tomatsuppe eller yoghurt!

mad

Normalt går kvalmen væk når man er 3-4 måneder henne, og der er ingen tvivl om at min kvalme aftog – hvilket netop skete da jeg var omkring de 3-4 måneder henne. Men helt væk er den ikke, og jeg har ofte kvalme om morgenen og nogle dage også hele dagen og natten.

 

Udover kvalme, er jeg også begyndt at blive ramt af bækkensmerter. Smerterne skyldes at ledene blødgøres af et stof som frigives i kroppen, og fordi der er pres på bækkenet så opstår der ofte smerter i en eller flere af de tre bækkenled. Smerterne hos mig er kommet snigende, og først gjorde det ondt i nogle bestemte positioner eller hvis jeg tog et stort skridt mv. Nu har jeg fået næsten kronisk ondt i venstre side af bækkenet, og lægen har også konstateret at det er bækkensmerter, men heldigvis ikke bækkenløsning. Dette betyder at jeg nu skal tænke mig om med hvordan jeg sidder, går, står og ligger – hvilket er nærmest mere irriterende end smerten (og så alligevel ikke)!

Men nu må vi se hvordan de næste uger og måneder går – håber at vandtræning og rygtræning kan hjælpe på at holde sammen på bækkenet. Og mon jeg så ikke er lovlig undskyldt til at forkæle mig selv med en massage 😉

Anmeldelse – Maudes

Jeg har fundet et nyt yndlingssted på Frederiksberg – Maudes. En virkelig hyggelig cafe/kaffesalon på Gammel Kongevej – næsten oppe ved Falkoner Alle. Stemningen her er afslappende, hyggelig og gammeldags på den gode og rare måde. Det er virkelig et skønt sted – og jeg faldt pladask for det første gang jeg trådte ind. Jeg havde egentlig forventet et lidt mere fint og snoppet sted – men blev overrasket, og har været der 3 gange de sidste 14 dag.

Betjeningen er virkelig god, sød og imødekommende. De har et overvældende udbud af kager hver dag – også hvis man kommer sidst på eftermiddagen og aftenen. Jeg har allerede prøvet tre forskellige slags – men min favorit er den på billedet – en seriøst lækker Gateau Marcel.

 

Udover kage har de også morgen- og frokostretter samt lettere snacks som kan spises hele dagen. Deres kaffe er virkelig god, og det samme gælder deres the – hvor de har et imponerende godt udvalg.

Jeg kan kun anbefale alle at kigge for Maudes til kaffe og kage, eller hvad man lige lyster. Selvom stedet ikke er stort, har jeg endnu ikke haft problemer med at få en plads. Stedet er indrettet med lækre møbler, i bedste matadorstil, med både spiseborde og sofahjørner.

Mauds