Jeg elsker Tivoli! 
Sådan er det bare. Jeg har været der tusind gange – og jeg kommer gerne tusind gange mere.
Der er nogle som synes at Tivoli én gang om året er mere end rigeligt – men for mig er Tivoli bare så hyggelig og dejlig. Måske skyldes det også, at jeg for det meste kommer de dage hvor der ikke er så mange mennesker – i stedet for de dage hvor man ikke kan komme frem eller tilbage.
Både min kæreste og jeg har været i Tivoli en del gange i år – omend ikke så meget som nogle år pga. ombygningen af lejligheden. Men i fredags åbnede Halloween i Tivoli officielt – de havde lysfest/snigpremiere onsdag og torsdag. Som alle andre år – glædede jeg mig til de åbnede – så lørdag stod den på en tur ind til Tivoli. Det var endda selvom både M og jeg var helt smadret efter at have været tidligt oppe pga. at vores murer kom. 
Og der var bare så hyggeligt! Jeg elsker den stemning der er. Vi havde begge frygtet at der var sindsygt med mennesker – men der var faktisk ikke så mange. Så god plads til at gå og kigge.
Nogle gange ville man ønske var var et barn igen
– jeg elsker disse karuseller 🙂 De er bare så fine! 
Ægte Tivoli stemning